Tilbage til oversigten
Besøg Tjeles Venners hjemmeside
Gallery media #0
1 / 1
Foredragsaften med Thomas Bo Larsen
Mallinggårdsvej 3, 8660 Skanderborg
Velkommen til en forrygende foredragsaften med skuespiller og forfatter Thomas Bo Larsen til dig og din pårørende! Bemærk: Denne foredragsaften er kun for dig, som enten er i gang med efterbehandling i 2. halvår 2025 hos Behandlingscenter Tjele – eller som har afsluttet hele dit forløb hos Behandlingscenter Tjele i 2. halvår 2025. Arrangementet er også for de personer som har stået på venteliste fra sidste foredrag med Thomas Bo. ............. Tilmelding er gratis for dig samt én pårørende (du kan booke max. to billetter). Der er billetter så længe vi har ledige pladser. Billetterne fordeles efter ”først til mølle” princippet. Er du endnu ikke medlem af patientforeningen kan du blive det på selve aftenen. Tjeles Venner inviterer hermed dig samt én pårørende, til en forrygende og spændende foredragsaften med skuespiller og forfatter Thomas Bo Larsen. Thomas vil med udgangspunkt i sin egen historie og vej til at blive clean og ædru, blandt andet fortælle om vigtigheden af fortsat at deltage i fællesskaberne. Derudover kommer Thomas ind på emner som ”at leve som ny-ædru/clean” og familien. Vi glæder os til en dejlig aften sammen med dig / Jer! Mange kærlige hilsener Tjeles Venner samt Behandlingscenter Tjele.
Praktisk information
Skuespiller og forfatter Thomas Bo Larsen bliver fra efteråret 2025 tilknyttet som fast gæsteforelæser hos Behandlingscenter Tjele i samarbejde med virksomhedens patientforening Tjeles Venner. Efter afslutningen af en behandling for afhængighed er der mange nye ting, man skal forholde sig til på en anden måde end før. Hér er det vigtigt at få nogle gode ankre lagt ind. Behandlingscenter Tjeles nye samarbejde med Thomas Bo Larsen er et af den slags ankre. Centerleder Jan Meincke fra Behandlingscenter Tjele ser frem til samarbejdet med stor glæde og udtaler I den forbindelse: “Thomas vej til et liv som” Fri mand” – fri for sit alkohol og stofmisbrug – er en fantastisk stærk historie. Samtidig er Thomas en formidabel formidler af sygdommen afhængighed – og i lige så høj grad vejen ud af afhængighed. Vi tror på, at Thomas formidling vil gavne de flere tusinde patienter og pårørende, som Behandlingscenter Tjele hjælper hvert eneste år. Samtidig har vi sammen valgt at fokusere Thomas gæsteforelæsninger til vores nyere ædru/clean patienter, der netop er kommet hjem, så Thomas personlige engagement i vigtigheden af AA og NA møder kommer i fokus.” Gæsteforelæsningerne bliver afholdt i samarbejde med Behandlingscenter Tjeles patientforening, Tjeles Venner, som har kontakten til de personer og familier, som har afsluttet et behandlingsforløb og netop er kommet hjem til et nyt ”frit liv”. “Samtidig er Thomas Bo Larsens bog Fri Mand en bog, vi fra centrenes side er meget begejstrede for at tilbyde vores patienter. Det er måske en af de bedste personlige fortællinger og bøger om sygdommens vanvid, der er skrevet,” fortsætter Jan Meincke. ”Vi glæder os meget til det kommende samarbejde.” En stærk platform til at gøre en forskel Om sit håb og sine forventninger fortæller Thomas Bo Larsen: “Hvis jeg kan hjælpe blot én eller måske endda ti eller hundrede afhængige sjæle samt deres pårørende til et frit og godt liv uden afhængigheder hvert eneste år via mine fortællinger, - så er min mission på rette vej. Jeg brænder jo for at hjælpe andre ud af det helvede, som jeg selv befandt mig i. Da Behandlingscenter Tjele er landets største private behandlingstilbud med tusindvis af patienter hvert eneste år, har jeg fået en stærk platform for mig personligt, som betyder, at jeg kan gøre en stor forskel med at hjælpe andre afhængige videre til et frit og bedre liv.”
Næste ledige datoer
Oct 28 7:00 PM-9:00 PM
Foredragsaften med Thomas Bo Larsen
Flere datoerBook
Cover image
Om Tjeles Venner
Foreningen Tjeles Venner er for både den afhængige og for de pårørende i familien. Vi er idag over 2200 medlemmer over hele landet.

Vi hjælper personer og familier der er ramt af afhængighed i behandling for deres sygdom hos Behandlingscenter Tjele. Hvad enten det er alkohol, stoffer, hash, ludomani eller anden afhængighed. Og vi hjælper den ædru/clean afhængige med at få adgang til et stærkt fællesskab når personen er kommet hjem fra behandling.

Ydermere samler vi penge ind til gode formål - såsom "De Små Skuldre" som er Behandlingscenter Tjeles gratis tilbud til børn og unge fra hjem der er ramt af afhængighed.
Tjeles Venner
post@tjelesvenner.dk+45 40 31 66 40
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2025 Tjeles Venner
Fra 0 kr.
Vis datoer
Tilbage til oversigten
Besøg Tjeles Venners hjemmeside
Fra 0 kr.